Mit navn er Mikkel, jeg er studerende og bor sammen med min kæreste Mille i en hyggelig lejlighed i København. Vi har længe forsøgt at blive mere bevidste om, hvad vi spiser. Som de fleste andre mennesker, vil vi gerne være sund og raske, og selvom vi ikke har følt, at vi levede et syndigt liv, har vores kroppe ikke altid været enige med os. Jeg har haft længere perioder, hvor jeg følte temmelig træt i løbet af dagen; tidspunkter, hvor jeg ikke har været i stand til at gå en hel arbejdsdag uden at blive meget træt, både fysisk og mentalt. Selvom min læge ikke har kunne hjælpe, er vi begge kommet til den konklusion, at vores kost nok har noget med problemet at gøre.
Vi har tidligere gjort forsøg på at få en bedre livsstil: vi prøvede engang den populære palæo diæt, efter at have fået det anbefalet af en af mine venner, der sagde, at diæten gav ham mere energi. Efter at have talt om det i et par måneder, mens Mille boede i udlandet, besluttede vi os for at gå all-in på palæo og startede lige på og hårdt. Vi holdt i fire uimponerende dage, indtil vi begge brød sammen – dels syge, dels sulten – og endte lidelser med en stor burger med det hele! Lidt skuffende.
Vi forsøgte senere at "juice" i en kort periode efter at have set Fat, Sick and Nearly Dead, hvor den australske Joe Cross forbedrer sit helbred og reducerer i høj grad sit medicinindtag ved at genstarte sin krop med en 60-dages juicekost. Det lød virkelig interessant, så vi lånte en gammel saftcentrifuge af min farmor og gik i gang. Men det var heller ikke nogen stor succes; maskine var ineffektiv, spildte store mængder frugter og grønt og var besværlig at rengøre. Selvom vi virkelig godt kunne lide idéen, fik vi aldrig et godt resultat med saftcentrifugen.
Med to fejlslåede forsøg på at ændre vores kost, så det ikke godt ud. Trods skuffende resultater, kom der én god ting ud af vores eksperimenter: vi blev bedre til at spise salater. Vi har på det seneste forsøgt at gøre det til en regel, at hvert måltid skal ledsages af en salat, og vi har begge nydt det. Dette var et skridt i den rigtige retning, men det var svært at finde ud af, hvordan vi kom videre. Men så ændrede tingene sig pludseligt ...
Flere af vores bedste venner sagde uafhængigt af hinanden, at vi skulle se dokumentarfilmen Cowspiracy (hvis du ikke har set den, så gør det nu). Jeg har aldrig rigtig helt forstået argumenterne for at blive vegetar eller veganer, men filmen har åbnet mine øjne. Jeg vil ikke gå i detaljer her (dette er vel hvad bloggen er til for), men jeg vil bede dig kigge på denne poster, der fremhæver tal fra Cowspiracy:
Nu står vi så her med en masse ny viden og har pludselig ikke så svært ved at finde ud af, hvad der skal ske fremadrettet: vi skal leve så vegansk som muligt! Selvom vi begge glædeligt spiser kød, har vi indset, at det ikke er en holdbar løsning. Vi forventer ikke, at overgangen til en vegansk kost vil blive let, og det er også er grundet til, at vi besluttede os for at lave denne blog. Bloggen vil være et værktøj, der skal hjælpe os med at holde fokus på målet: at få en mere etisk og bæredygtig livsstil. Vi vil dokumentere vores rejse fra kødelskere til veganere, og forhåbentlig vise andre, at overgangen ikke er så svær som den måske ser ud.
Ønsk os held og lykke
Vi har tidligere gjort forsøg på at få en bedre livsstil: vi prøvede engang den populære palæo diæt, efter at have fået det anbefalet af en af mine venner, der sagde, at diæten gav ham mere energi. Efter at have talt om det i et par måneder, mens Mille boede i udlandet, besluttede vi os for at gå all-in på palæo og startede lige på og hårdt. Vi holdt i fire uimponerende dage, indtil vi begge brød sammen – dels syge, dels sulten – og endte lidelser med en stor burger med det hele! Lidt skuffende.
Vi forsøgte senere at "juice" i en kort periode efter at have set Fat, Sick and Nearly Dead, hvor den australske Joe Cross forbedrer sit helbred og reducerer i høj grad sit medicinindtag ved at genstarte sin krop med en 60-dages juicekost. Det lød virkelig interessant, så vi lånte en gammel saftcentrifuge af min farmor og gik i gang. Men det var heller ikke nogen stor succes; maskine var ineffektiv, spildte store mængder frugter og grønt og var besværlig at rengøre. Selvom vi virkelig godt kunne lide idéen, fik vi aldrig et godt resultat med saftcentrifugen.
Med to fejlslåede forsøg på at ændre vores kost, så det ikke godt ud. Trods skuffende resultater, kom der én god ting ud af vores eksperimenter: vi blev bedre til at spise salater. Vi har på det seneste forsøgt at gøre det til en regel, at hvert måltid skal ledsages af en salat, og vi har begge nydt det. Dette var et skridt i den rigtige retning, men det var svært at finde ud af, hvordan vi kom videre. Men så ændrede tingene sig pludseligt ...
Flere af vores bedste venner sagde uafhængigt af hinanden, at vi skulle se dokumentarfilmen Cowspiracy (hvis du ikke har set den, så gør det nu). Jeg har aldrig rigtig helt forstået argumenterne for at blive vegetar eller veganer, men filmen har åbnet mine øjne. Jeg vil ikke gå i detaljer her (dette er vel hvad bloggen er til for), men jeg vil bede dig kigge på denne poster, der fremhæver tal fra Cowspiracy:
Nu står vi så her med en masse ny viden og har pludselig ikke så svært ved at finde ud af, hvad der skal ske fremadrettet: vi skal leve så vegansk som muligt! Selvom vi begge glædeligt spiser kød, har vi indset, at det ikke er en holdbar løsning. Vi forventer ikke, at overgangen til en vegansk kost vil blive let, og det er også er grundet til, at vi besluttede os for at lave denne blog. Bloggen vil være et værktøj, der skal hjælpe os med at holde fokus på målet: at få en mere etisk og bæredygtig livsstil. Vi vil dokumentere vores rejse fra kødelskere til veganere, og forhåbentlig vise andre, at overgangen ikke er så svær som den måske ser ud.
Ønsk os held og lykke
Ingen kommentarer:
Send en kommentar