Mild & Creamy

I mine yngre dage spiste jeg ofte cornflakes med mælk om morgenen. I takt med at jeg er blevet ældre, er jeg gået mere over til yoghurtprodukter. Jeg er gladest for frugtyoghurter, mens kan sagtens spise neutrale yoghurter, hvis bare der kommer mysli og frugt i.

En normal sødmælksyoghurt passer dog dårligt ind i en vegansk livsstil, men der er heldigvis råd at hente. Det belgiske firma Alpro har i over 30 år lavet plantebaserede produkter, der kan erstatte mange af hverdagens mælkeprodukter. Det gælder blandt andet deres yoghurtserie Mild & Creamy og deres plantedrikke, der omfatter både soja-, mandel-, kokos-, havre- og risdrik. En stor fordel ved Alpro er, at deres yoghurtprodukter er dejlig nemme at få fat i herhjemme. Vores lille Rema 1000 har fast deres blåbær- og neutrale yoghurt. Føtex har også måde deres lemon-lime og den nye granatæble, og jeg har sågar set deres produkter i Pisiffik i Grønland! Samtidig smager deres yoghurter så godt, at vi ofte har købt dem, længe inden vi bestemte os for at blive veganere.

Priserne på Mild & Creamy varierer ret meget, afhængigt af hvor man køber dem. I Føtex koster Lemon-Lime for eksempel 21,95 kr., mens Blåbær "kun" koster 17,95 kr. i Rema 1000. Med en literpris på knap 24 kr. er den da også ca. dobbelt så dyr som mange andre frugtyoghurter. Til gengæld er den så 100 % plantebaseret og indeholder både kalcium og B12-vitamin.

Vi har prøvesmagt de tre varianter på billedet – Lemon-Lime, Blåbær og Granatæble – samt Naturel. Alle yoghurterne er, som navnet antyder, dejlig cremede. Den neutrale yoghurt smager fuldstændig som en klassisk, neutral sødmælksyoghurt og kan uden problemer erstatte denne.

Lemon-Limen høster ikke mange points, da den mest minder om en billig citronbudding i smagen. Den er syrlig, men samtidig relativ sød. Mille mente, at hun måske kunne finde på at spise den om eftermiddagen som en slags snack. Den kræver måske lidt tilvænning, og selvom den bliver bedre med tiden, så bliver den næppe en del af det faste morgenbord.

Blåbærren er den yoghurt, vi tidligere har købt. Det er en sød yoghurt med små blændede frugtstykker i. Den smager klart af blåbær og har også en flot violet farve. Dette er klart vores favorit!

Den nye granatæble minder meget om blåbærren i smagen, men er mere syrlig. Vi har begge problemer med at finde smagen af granatæble, og farven er ikke helt fængende. Vi kan lide idéen, men yoghurten er ikke den bedste.

Vi mangler stadig at smage deres vaniljeyoghurt, da vi endnu ikke har fundet den. Jeg har kontaktet Alpro angående forhandlere, men afventer svar.

Testens vinder er uden tvivl yoghurten med blåbær. Yoghurten kan snildt spise alene, med mysli og/eller med frugt. Mangler man inspiration, hjælper Alpro selvfølgelig på deres hjemmeside.

Vegetarkassen fra Aarstiderne

Jeg har længe haft et godt øje til Aarstiderne. Da jeg til tider godt kan være lidt doven, er det mest deres måltidskasser, der har været i kikkerten. Måltidskasserne indeholder alle ingredienserne til 3-5 aftensmåltider – man skal selv kun supplere med "de mest basale kolonialvarer som salt, peber, sukker, olie, eddike, mel og diverse krydderier." Så bliver det vist ikke meget nemmere!

Idéen er lige mig, men desværre er jeg ret nærig. Og det er nok hovedårsagen til, at jeg aldrig har fået bestilt noget fra Aarstiderne. For selvom alt (på nær fisken) er økologiske, så ligger priserne på måltidskasserne liiige lidt over det, jeg ønsker at betale fast for mine aftensmiddage – gennemsnitskuvertprisen på topersonerskasserne er på knap 68 kr. (maks prisen er 80 kr.).

Det er dog så heldigt, at en af de billigste måltidskasser er Vegetarkassen med sine beskedne 45 kr. per kuvert. Så da snakken faldt på en grønnere livsstil, blev vegetarkassen pludselig en reel mulighed. For to personer leveres der mad til fire dage om ugen. Denne uge bød for eksempel på spicy sumatra linsesuppe, vegeburgers med nøddebøffer, sprødstegte grøntsager i kikærtedej (pakoras) og pizza med selleri og svampe. Der følger udførlige opskrifter med (de skal til tider følges mindre slavisk), og retterne tager sjældent mere end 35 min. at tilberede. Det skal siges, at flere af retterne har været store nok til fire personer. Vi har som regel nok til frokost dagen efter.

Vi bestilte vores første kasse i sidste uge, og det var en stor succes! Måltiderne var generelt lækre og nemme at lave. Det er meget befriende ikke selv at skulle finde på spændende opskrifter hver aften, og det er en god måde at prøve nye ting, man måske ellers ikke ville have prøvet. Vi har valgt også at få frugt med i kassen (det er 7 kr. mere per kuvert), for når frugten står på spisebordet, får man altså spist lidt mere frugt i hverdagen. Vi ser glædeligt frem til næste uges kasse.

Desværre findes der i skrivende stund ingen Veganerkasse. I deres Idékasse ligger forslaget om en vegansk måltidskasse heldigvis nummer to, og Aarstiderne selv fortæller, at det nok ikke er usandsynligt, at der kommer et vegansk tilbud i starten af næste år (2016). Hvis du vil hjælpe, kan du også gøre Aarstiderne opmærksom på, at du synes kassen er en god idé. Du skal blot smide din stemme her.

Velbekomme!

Why Go Vegan?

Mit navn er Mikkel, jeg er studerende og bor sammen med min kæreste Mille i en hyggelig lejlighed i København. Vi har længe forsøgt at blive mere bevidste om, hvad vi spiser. Som de fleste andre mennesker, vil vi gerne være sund og raske, og selvom vi ikke har følt, at vi levede et syndigt liv, har vores kroppe ikke altid været enige med os. Jeg har haft længere perioder, hvor jeg følte temmelig træt i løbet af dagen; tidspunkter, hvor jeg ikke har været i stand til at gå en hel arbejdsdag uden at blive meget træt, både fysisk og mentalt. Selvom min læge ikke har kunne hjælpe, er vi begge kommet til den konklusion, at vores kost nok har noget med problemet at gøre.

Vi har tidligere gjort forsøg på at få en bedre livsstil: vi prøvede engang den populære palæo diæt, efter at have fået det anbefalet af en af ​​mine venner, der sagde, at diæten gav ham mere energi. Efter at have talt om det i et par måneder, mens Mille boede i udlandet, besluttede vi os for at gå all-in på palæo og startede lige på og hårdt. Vi holdt i fire uimponerende dage, indtil vi begge brød sammen – dels syge, dels sulten – og endte lidelser med en stor burger med det hele! Lidt skuffende.

Vi forsøgte senere at "juice" i en kort periode efter at have set Fat, Sick and Nearly Dead, hvor den australske Joe Cross forbedrer sit helbred og reducerer i høj grad sit medicinindtag ved at genstarte sin krop med en 60-dages juicekost. Det lød virkelig interessant, så vi lånte en gammel saftcentrifuge af min farmor og gik i gang. Men det var heller ikke nogen stor succes; maskine var ineffektiv, spildte store mængder frugter og grønt og var besværlig at rengøre. Selvom vi virkelig godt kunne lide idéen, fik vi aldrig et godt resultat med saftcentrifugen.

Med to fejlslåede forsøg på at ændre vores kost, så det ikke godt ud. Trods skuffende resultater, kom der én god ting ud af vores eksperimenter: vi blev bedre til at spise salater. Vi har på det seneste forsøgt at gøre det til en regel, at hvert måltid skal ledsages af en salat, og vi har begge nydt det. Dette var et skridt i den rigtige retning, men det var svært at finde ud af, hvordan vi kom videre. Men så ændrede tingene sig pludseligt ...

Flere af vores bedste venner sagde uafhængigt af hinanden, at vi skulle se dokumentarfilmen Cowspiracy (hvis du ikke har set den, så gør det nu). Jeg har aldrig rigtig helt forstået argumenterne for at blive vegetar eller veganer, men filmen har åbnet mine øjne. Jeg vil ikke gå i detaljer her (dette er vel hvad bloggen er til for), men jeg vil bede dig kigge på denne poster, der fremhæver tal fra Cowspiracy:

(Link til læsebar udgave)

Nu står vi så her med en masse ny viden og har pludselig ikke så svært ved at finde ud af, hvad der skal ske fremadrettet: vi skal leve så vegansk som muligt! Selvom vi begge glædeligt spiser kød, har vi indset, at det ikke er en holdbar løsning. Vi forventer ikke, at overgangen til en vegansk kost vil blive let, og det er også er grundet til, at vi besluttede os for at lave denne blog. Bloggen vil være et værktøj, der skal hjælpe os med at holde fokus på målet: at få en mere etisk og bæredygtig livsstil. Vi vil dokumentere vores rejse fra kødelskere til veganere, og forhåbentlig vise andre, at overgangen ikke er så svær som den måske ser ud.

Ønsk os held og lykke